Af Andreas Schmidt Eriksen og Fremmedordbogen
Metafor eller metonymi
I 2016 er internettet unægteligt et vigtigt aspekt i et ungt menneskes liv. Og på dette medie fylder emojis rigtig meget; derfor kan man også stille sig undrende overfor hvorfor dette fænomen ikke har været underlagt nærmere analyse endnu, men det er - ipso facto - fordi det endnu ikke har bevæget sig ind i den etablerede diskurs. Når jeg alligevel bruger kræfter på det, skyldes det, at det er en radikalisering af tidligere tegnsystemers betydning, og fordi det har stor psykologisk indflydelse på den generation, som snart kommer til at stå som samfundets fundament.
Derfor vil jeg i denne artikel komme med en faglig vurdering af henholdsvis Messis og Ronaldos kæreste på en skala fra 1-10 og til sidst konkludere hvem der er lækrest, og dermed også hvem af de to unge spillere, som har klaret sig bedst her i livet.
For at forstå emojis betydning i det kommende paradigmeskift er det vigtigt først at gøre det klart, hvordan de små figurer kan opfattes som troper.
En fastlæggelse af emojis benyttelse vil selvfølgelig være indskrænkende, men den er også vigtig for at undgå misforståelser, når emojis for alvor begynder at gøre sig gældende i det hegemoniske skriftsprog. Vælger man at opfatte emojis metonymisk, er kontroversen omkring de hvide emojis før Apple lavede flere hudfarver både forståelig, selvfølgelig og symptomatisk. De sociale medier er unægteligt et privilegium, som primært tilfalder de velstillede, og her udgøres majoriteten af folk af kaukasisk oprindelse. Min subjektive vurdering er dog, at en sådan snæver forståelse af verden omkring os gør den mindre end behøver, og selvom en metonymisk forståelse måske var softwareudviklernes egen intention, kan man gennem stærke argumenter gøre den metaforisk i stedet - et godt værk må, nødvendigvis, i sidste ende sætte sig udover sin skaber, helt ligesom mennesket har sat sig udover Gud.
Ved en metaforisk tydning af emojis, vil forståelsen nødvendigvis blive langt mere subjektiv og dermed vil den konvergere langt bedre med den postfaktuelle, senmoderne virkelighed vi befinder os i.
Det kontekstuelle aspekt og hvordan det fører til en subjektivisering af virkeligheden
En metaforisk tydning af emojis vil føre til en kontekstualisering af emojis, som stemmer godt overens med den polarisering, som opleves på hele den globale, politiske scene pt. Ses en emoji som 😂 metonymisk, bliver den reduceret til “Face With Tears of Joy”, og denne tolkning bidrager ikke med noget væsentligt nyt til vores sprog, det er blot en komprimering. Hvis man i stedet følger mit ovenstående forslag, vil sociale grupper forstå den forskelligt alt efter hvor solen står i deres horisont.
Man kan spørge sig selv om ikke denne ekstreme subjektivisering af menneskers indbyrdes forståelse er problematisk - for jo, den er lige så tragisk, som den er uundgåelig. Mens alle mennesker for bare 50 år siden forstod hinanden, oplever vi i dag en ontologisering. Mens man internt har langt større sammenhold er den eksterne kommunikation næsten forsvundet, og emojis bør stå som en håndfæstning for dette.
En bevægelse væk fra det perifere
Ligesom man ikke kan bygge et tag, før væggene står, har hele denne artikel hidtil været en kredsen om det essentielle, som man dog ikke bør undgå, selvom det er krævende og grænseoverskridende. Hvis det er mærkeligt,at emojis ikke tidligere har været underlagt en semiotisk undersøgelse, er det helt fucking væk at man ikke har tjekket om Messis eller Ronaldos dame var lækrest før nu.
Ronaldos dame Elisa De Panicis
Faglig vurdering: 7
Hun er ret pæn, men hun ser også ret overfladisk ud… Og så er Real Madrid en lorteklub!!!!
Messis dame Antonella Roccuzzo
Faglig vurdering: FUCKING 12!!!
Hun ser virkelig sød ud, med et meget sympatisk blik. Man har lyst til at holde i hånden eller snakke i telefon med hende i mange timer. Og FC BARCELONA 4ÆVER 😎
